Julen er hjerternes fest

Eller en kapitalistisk og materialistisk undskyldning for overforbrug?





Allerede som barn vidste jeg, at der var mere mellem himmel og jord - jeg kunne mærke og se ting, som ingen andre kunne. Jeg var forfærdelig dødsangst, fordi tanken om, at jeg pludselig ikke var i live mere, skræmte mig.


Jeg forestillede mig, at jeg lå i en kiste under jorden, med en sovende krop, men med et vågent sind/sjæl, der var fastlåst i denne kiste for al evighed. Det var omkring børnehavealderen, og tanken skræmte næsten livet af mig. I dag ved jeg, når jeg tænker tilbage, at jeg har haft en idé om, at min sjæl ville være fanget i min krop når jeg døde. Heldigvis forsikrede min mor mig om, at vi ville blive engle og have det godt oppe i himmelen.


Men i dag, når jeg tænker tilbage, kan jeg godt se, at det har været en kæmpe stor bekymring for et lille barn. Tænk, hvis sjælen rent faktisk blev begravet levende i kroppen.. Det gør den heldigvis ikke <3

Vi vender tilbage til Universet, englene, guiderne, og måske vælger vi et nyt liv og vores nye forældre, så vi kan få nye udfordringer der vil udvikle os endnu mere, men det er en anden snak.


Som sagt, har jeg altid haft meget følsomme følehorn, og når jeg går ind i et rum, kan jeg tydeligt mærke om der har været et skænderi, eller noget ligene.


Den dag vores hus brændte, da jeg var barn, kunne jeg mærke, at der var noget helt galt.. Vi skulle ud til mine bedsteforældre, og jeg tog min dukke med, og jeg kunne mærke, at min brors dukke ikke skulle være alene hjemme. Jeg var måske 3 år, og jeg husker det, som var det i går. Den enorme følelse af, at der var noget helt galt. Både mine bror og jeg havde en dukke hver, som vi fik som helt små, og som vi sov med. Heldigvis tog jeg min brors dukke med under armen, for alt andet i vores hus brændte til aske.. Det var det eneste legetøj, som vi har fra da vi var helt små. Og ja, vi har begge to vores dukker i dag.


Når man mærker alt, er det helt naturligt også at bekymre sig og hjælpe alt hvad man kan. Men man skal passe på sig selv i det, så man ikke bliver følelsesmæssigt slidt op!


Da jeg var 19 år, tog jeg en rygsæk på ryggen og rejste fra Fiji, Australien, Vietnam og Cambodja. Jeg husker især stemningen på et kødmarked, hvor alle dyrene var levende og næsten tørstende, fordi man ventede så længe som muligt med at slå dem ihjel, så kødet ville være mest muligt frisk til køberen. Jeg husker blandt andet et kæmpe bord med levende høns med bundet vinger, som lå på siden. Den ene høne kiggede på mig, og bagefter hakkede den blidt, med sine sidste kræfter, i nakkefjerene på hønen foran sig, hvor der var et par dråber fugt.

Ja, jeg blev vegetar den dag..



I Vietnam besøgte vi også en ris-papir fabrik, hvor der sad kvinder overalt i en kæmpe sal, med 2-4 stegepander hver, hvor de lavede ris-papir. De sad som sild i en tønde. Bagefter besøgte vi en murstens-fabrik, hvor der arbejdede 3 kvinder. Deres kroppe var bulede overalt. Deres hæle, skuldrer, ryg - de havde pukler overalt.. Fordi de jo slæbte på tunge sten dagen lang.


Da jeg så kom hjem til Danmark begyndte jeg at arbejde for Greenpeace, hvor jeg fik undervisning hver mandag - hvad der skete i verdenen, og hvordan Greenpeace involverede sig.

Det vigtigste jeg lærte hos Greenpeace var nok, at hver eneste mønt vi bruger, er vores stemmeseddel for, hvordan vi ønsker verdenen skal være.


Hvad stemmer du på?

Bæredygtig produktion? Dyremishandling?

Jeg siger ikke vi skal være fanatiske - jeg beder bare en lille bøn om, at vi tænker på hinanden. På den måde kan vi løfte jordens energi og frekvens.





Mine bud på en lidt grønnere jul:


  • Før du køber, så overvej: Har jeg brug for den? Kan den bruges igen til næste år? Hvilket materiale er den lavet af?


  • Mandelgaven eller raflegaver kan være donationer til Mødrehjælpen, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp osv..


  • Hvis du køber nyt julepynt, så sørg for, at det er noget du gider bruge til næste år.


  • Hvis du køber gaver, så tjek, om du kan få det brugt eller af bæredygtig produktion.


  • Køb oplevelser fx på www.duglemmerdetaldrig.dk til din familie, så i kan lave noget dejligt sammen, eller hvad med et par billetter ind i det Kongelige Teater eller, på museum eller til en yogaworkshop?


  • Køb dansk og økologisk mad


  • Bag nogle småkager som værtsgave, eller giv en plante, der holder længe i stedet for en buket blomster, der hurtigt dør.


Til slut:

Ryd op derhjemme, og giv det gamle lort væk, som du ikke længere bruger, til nogen, som har brug for det. Der er 8500 personer, der har søgt om julehjælp i år.. Så er der er rigeligt med familier, der vil være taknemmelige..


Min datter og jeg gennemgår altid hendes legetøj og tøj, så vi kan give det videre til børn, der ikke har så meget. Det er vigtigt for mig, at min datter bliver opdraget til at tænke på miljøet og på sine medmennesker, og heldigvis, så giver det RIGTIG god mening for hende.


For som hun siger: 'Vi hjælper hinanden og vi passer på hinanden'.


Glædelig og kærlig jul fra mig til dig <3





26 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle